Tokyo, Japans hovedstad. Verdens største byområde - alene i den indre by bor der 12 millioner mennesker, og med forstæder så runder indbyggertallet 30 millioner. Man giver ikke drikkepenge. Det anses som en fornærmelse. Se dig for. Japanerne kører i venstre side. Informationsskiltene er forvirrende – hvorfor? I Japan læser man fra højre mod venstre modsat i Vesten, hvor man læser fra venstre mod højre. Kriminalitet? Glem det. Tokyo er kåret som verdens sikreste by for turister. Det ligger under japanernes værdighed at give sig af med den slags latterligheder som overfald og lommetyveri. Butikspersonalet følger mig til døren, mens de bærer mine poser med babytøj – har jeg gjort noget galt? Nej, du er bare udsat for fantastisk god service. Karaoke så første gang dagens lys i Japan - karaokebarer i op til ti etager findes over alt. Grib mikrofonen og giv den som stjerne og lad dig underholde af japanske karaoke-hajer. Undgå de største metrostationer i myldretiden - det går heftigt for sig, når strømmen af sortklædte forretningsmænd skal hjem.
Læs mere på rejseliv.dk.
12.02.2008. 06:58
Producenterne skal selv forsyne ovne og vaskemaskiner med energimærker. Men generelt kan du stole på dem, siger Energistyrelsen ud fra stikprøver.
Selv om der stadig kan være fejl, når producenten skriver, om køleskabet har et A+-, B- eller C-mærke, kan du normalt gå ud fra, at de hårde hvidevarer har det rigtige energimærke. Det mener fuldmægtig i Energistyrelsen, Carsten Poulsen.
- Generelt kan man stole på, hvad der står på de hårde hvidevarer, siger Carsten Poulsen.
Energimærkesekretariatet tjekker hårde hvidevarer
Det er producenterne selv, der angiver, hvor meget strøm fryseren eller vaskemaskinen bruger, og hvilket energimærke de har. Energimærkesekretariatet, der hører under Energistyrelsen, tjekker dog i samarbejde med Teknologisk Institut hvert år nogle modeller for at se, om de lever op til mærkningen.
Flest vaskemaskiner levede ikke op til energimærkning
Den seneste rapport, der netop er udkommet, viser, at de fleste modeller i 2006 overholdt mærkningen. Men nogle faldt dog uden for og levede ikke op til det angivede energiforbrug. Her kan du se antallet:
1 lille køle-fryseskab ud af 10
2 køle-fryseskabe ud af 10
1 kumme- eller skabsfryser ud af 10
2 ud af 5 vaskemaskiner
1 ud af 5 tørretumblere
0 ud af 10 opvaskemaskiner
0 ud af 5 indbygningsovne
0 ud af 5 komfurer
Du kan finde mere information om de enkelte producenter, Zanussi tørretumblere, Siemens tørretumblere og AEG Lavatherm på tørretumblere.net. En uafhæningig informationsside.
Læs mere om energimærket på borsen.dk.
11.02.2008. 10:07
Forbrugermoden med tynde fladskærme er ikke i tråd med Bang & Olufsens design. Men på trods af et udfordrende marked, skal virksomheden ikke sætte prisen ned på produkterne. Det vil kun udvande brandet, vurderer eksperter. Når man køber et B&O fjernsyn, så køber man også et designmøbel der passer til boligens Poul Kjærholm stol eller Arne Jacobsen sofaen. Men i dag ønsker forbrugerne ikke et synligt fjernsyn, men en tynd, usynlig faldskærmsmodel, der falder i med væggen. Og det er en af forklaringerne på, at det går den forkerte vej for Bang & Olufsen med en faldende indtjening. Selvom moden ikke dikterer B&O, skal virksomheden dog holde sig fra en prisjustering, mener aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank. »Jeg tror ikke på, at Bang & Olufsen er blevet for dyrt. I fremtiden kommer der en større prisdifferentiering mellem luksusklassen og de billige varer. Velstanden stiger, og folk får stadig flere penge i hånden, så der vil fortsat være et marked for luksuriøse designvarer som Bang & Olufsen,« siger han, og påpeger, at købere i den prisklasse mindst af alt tænker på prisen. Derfor skal virksomheden gå endnu mere ind i feinschmecker-segmentet. Rune Møller mener, at virksomheden skal have mere fokus på nye produktlanceringer, hvor innovationen er i højsædet.
Læs mere på erhvervsbladet.dk.
Besøg fladskærme.net for mere information on fladskærms-TV og plasmaskærme.
14.01.2008. 03:21